Danske Bank vs. Nordea – hvilken bank skal du vælge?

09 juni 2020
Anne-Mette Hansen

Overvejer du at skifte bank? Nordea og Danske Bank er nogle af Danmarks største bankinstitutter, og i denne guide sammenligner vi de to på blandt andet renter, boligkøb, kundefordele og erhvervsmuligheder.

Når du vælger bankinstitut, skal dit fokus først og fremmest være på, hvilke behov du har. Derudover er det også rart at vide, hvad andre synes om banken; er der mange klager, eller har banken generelt en høj kundetilfredshed?

Nordea og Danske Bank er populære og har begge mange kunder i Danmark. Men hvilken af de to er mest vellidt blandt kunderne? Og hvilken en af dem tilbyder de mest fordelagtige vilkår, som matcher netop dine behov? Læs med, og bliv klogere på de to bankinstitutter.

 

 

Danske Bank gennem hele livet

Danske bank har eksisteret i mange år. Faktisk siden 1871, hvor den blev grundlagt i Danmark, og det må derfor siges at være en bank med mange års erfaring i at håndtere danskernes økonomi – af samme årsag er det i dag en af Danmarks største banker.

 

Danske Bank har i Danmark:

– 1,37 millioner privatkunder (kilde: Børsen.dk)

Hos Danske Bank har de stort fokus på, at de vil være din bank gennem alle aspekter af dit liv, og de tilbyder derfor en bred vifte af økonomiske løsninger til dig som kunde.

Fokusområder hos Danske Bank er:

– Mit liv

– Digitalt overblik

– Samfundsansvar

 

Kilde: Danskebank.dk

 

Nordea har specialister på alle områder

Nordea er sammenlignet med Danske Bank en af de yngre spillere på markedet. Bankinstituttet blev grundlagt i 1997, og banken har hovedsæde i Finland, men har filialer i mange byer i Danmark.

 

Nordea har i Danmark:

– 1,6 millioner privatkunder

– 60.000 små og mellemstore virksomheder

– 450 større selskaber og institutioner

Hos Nordea har de specialister på alle områder, og det er en af grundene til, at bankinstituttet selv mener, at du skal vælge dem. De vil gerne hjælpe dig med din hverdag, lige meget hvordan den ser ud.

Fokusområder hos Nordea er:

– Min hverdag / dit liv

– Digitale løsninger

– Samspil med samfundet

 

Kilde: Nordea.dk

 

Nordea vs. Danske Bank

Ved første øjekast minder de to bankinstitutter meget om hinanden. De har fokus på mange af de samme områder, og de tilbyder mange af de samme produkter. Derfor er det nødvendigt at dykke lidt dybere ned for at finde ud af, hvilken en af dem du skal vælge.

Vi sammenligner de to på faktorer som:

1) Lån og renter

2) Boligkøb

3) Erhvervskunder

4) Kundefordele

5) Kundetilfredshed

6) Din sikkerhed

 

 

Lån og renter – hvor får du de bedste?

Du kan låne penge i enhver bank; det er det, de lever af. Men hvor er vilkårene bedst, og hvor er renterne lavest? Er det hos Nordea eller hos Danske Bank? Vi har sammenlignet renten på nogle af de mest almindelige lån – det vil sige billån, forbrugslån og boliglån.

 

Danske Bank

Rente på billån: 8,9 %

Rente på forbrugslån: 7,9 % – 14,9 %

Rente på boliglån: 6,0 – 8,9 %

 

Nordea

Rente på billån: 5,0 %

Rente på forbrugslån: 9,0 – 13,9 %

Rente på boliglån: 6,2 – 12,3 %

 

Kilde: Pengepriser.dk

 

Rentesatserne på forbrugs- og boliglån varierer alt efter, hvilken type kunde man er i bankerne. Selvom Nordea f.eks. starter næsten lige så lavt på boliglån som Danske Bank, så er den højeste rentesats en del højere end den i Danske Bank.

Når det kommer til forbrugslånet, kan du få den laveste rente hos Danske Bank, men den højeste rente på 14,9 % er til gengæld noget højere end intervallet på 9,0 – 13,9 % hos Nordea. Det kan derfor godt betale sig at undersøge, hvad der f.eks. skal til for at blive fordelskunde i den enkelte bank; skal du f.eks. samle flere lån og kreditter for at få deres laveste rente?

På billån er der en fast rente, og det er hos Nordea, du finder den laveste i skrivende stund.

 

 

Boligkøb – hvad er vilkårene?

De fleste oplever at skulle købe lejlighed, hus eller sommerhus i løbet af deres liv. Måske er familien blevet udvidet, og der skal være mere plads i hjemmet, eller måske har du bare lyst til at sætte din penge i mursten. Der findes ikke noget bedre end følelsen af at kalde en bolig for sit helt eget sted.

Boligkøb sker ofte blandt de yngre kunder, der stifter familie. Men hvilke vilkår får du hos henholdsvis Nordea og Danske Bank, når du skal købe bolig?

Vi har allerede sammenlignet renten for boliglån på de to bankinstitutter. Men der findes flere typer lån, når du køber bolig, og derudover skal du også se på, hvor meget du skal lægge i udbetaling.

 

Danske Bank

Boliglån (ejer): 6,0 – 8,9 %

Andelsboliglån: 6,3 – 6,8 %

Prioritetslån (ejerbolig): 4,9 %

Danske Bank kræver 5-10 % i udbetaling, når du køber bolig.

 

Nordea

Boliglån (ejer): 6,2 – 12,3 %

Andelsboliglån: 5,7 – 7,1 %

Prioritetslån (ejerbolig): 4,6 %

Nordea kræver som min. 5 % i udbetaling, når du køber bolig.

 

Kilde: Pengepriser.dk, Nordea.dk og Danskebank.dk

 

Nordeas hjemmeside kan du downloade en budgetskabelon. Med denne får du et bedre overblik over din økonomi, inden du køber bolig. De har også flere online boliglånsberegnere, hvor du kan beregne, hvad det koster at låne, hvor meget du kan låne, hvad det koster at låne i friværdien og hvor meget din nuværende bolig er værd.

Danske Bank har også flere online værktøjer. Dem kan du bruge til at beregne, hvad det koster at låne til boligen. Deres værktøj lader dig også kigge på konkrete boliger i dit område, og du får – ud fra din indtastede økonomi – vist, hvilket rådighedsbeløb du vil have i den respektive bolig. Er boligen grøn, har du råd til at købe den. Er den derimod rød, er boligens pris og udgifter for høje til dit nuværende budget.

 

Erhvervskunde hos Nordea eller Danske Bank?

Både Nordea og Danske Bank har mange virksomhedskunder. Begge tilbyder derfor mange produkter og løsninger til erhverv.

Nordea tilbyder alt fra firmakort, konti, finansiering og investering til handel med udlandet og forsikringer. Desuden har de mange digitale services. De gør det let for dig eller din bogholder at styre din virksomheds økonomi.

Danske Bank tilbyder mange af de samme muligheder for erhverv som Nordea. Her får du alt fra konti, kort, finansiering, investering, men også risikostyring, lån og pension. Lige såvel har de et væld af digitale services, der gør det lettere for dig at drive virksomhed og styre økonomien.

Skal du vælge en af bankerne til at styre din erhvervsøkonomi, så er det en god idé at sætte dig ned og lave en liste over, hvilke løsninger, produkter og services du skal bruge. Derefter kan du besøge begge bankers hjemmeside og sammenligne, hvad de hver især tilbyder. Det kan også være en god idé at booke møde med hver bank og få en mere dybdegående snak.

 

Hvem er bedst på kundefordele?

De fleste bankinstitutter har forskellige fordelsprogrammer. Kunderne bliver medlem af disse afhængigt af, hvilken type kunde de er i banken. Det kan f.eks. være fordi, man er ung kunde, man har optaget lån, man har købt garantbeviser, man er aktionær eller fordi man har et større beløb stående på sine konti i banken.

Hos Danske Bank har de et kundeprogram for alle. Dette program giver dig fordele som f.eks. lave priser på kort, konti, netbank, rådgivning og andre services. Jo flere ting du samler i banken, jo flere fordele får du dog. Det kan være, at du både har kassekredit, lån og pension i Danske Bank, og fordelsprogrammerne er derfor inddelt i fire kategorier:

1) Basis

2) Ekstra

3) Eksklusiv

4) Eksklusiv+.

Hvis du har indestående i Danske Bank for mindre en 60.000 kr., bliver du automatisk Basis-kunde. Dette giver dig adgang til Danske hverdag og Danske hverdag+, som koster fra 75-120 kr. i kvartalet. Med dette får du konti, kort, netbank mm.

Har du 60.000+, bliver du Ekstra-kunde, indeholder dine konti mere end 750.000 kr., får du lov at blive Eksklusiv-kunde, og skulle din formue overstige 2.000.000, kan du kalde dig for Eksklusiv+ kunde. Fordelene er mange for alle fordelskunderne, og de omfatter alt fra rabatter på forsikringer og pensioner til bedre rentesatser, rabat på låneomkostninger og mulighed for Mastercard Gold. De mange fordele tilfalder dog typisk folk med større formuer eller erhverv, da disse har højere beløb stående i banken.

Nordea har også forskellige fordelsprogrammer. Der er f.eks. programmer for unge kunder 13-17 år og kunder mellem 18-28 år.

Som ung kunde får man gratis konti, kort, mulighed for kassekredit, attraktive renter, fleksible tidspunkter for møder med rådgiver og meget andet. Som almindelig voksen kunde kan du få Min Hverdag, som du betaler 90 kr. for i kvartalet. Dette giver dig adgang til mobilbank, netbank, konto, kort, rådgivning, tilbud på forsikringer mm.

 

 

Hvor er kundetilfredsheden højest?

Det er vigtigt at vide, hvad andre synes om banken, inden du vælger, og danskerne fokuserer generelt på tre ting, når de skal vurdere et bankinstitut: 

 

1) Hvor høje renter og gebyrer er.

2) Om der er en brugervenlighed netbankløsning.

3) Er deres bankrådgiver god.

 

Kilde: Findbank.dk

 

Kundetilfredshed er en vigtig faktor i at få nye kunder. I en undersøgelse fra Voxmeter er 28.600 kunder blevet spurgt, hvilken bank der er bedst. I denne kåring af Årets Bedste Bank ligger Nordea lidt højere end Danske Bank. Dog er ingen af dem helt i toppen. Undersøgelsen viser dog, at kundetilfredsheden hos dem begge er nogenlunde ens.

Selvom de ikke er i top hos de danske kunder i denne undersøgelse, topper de en anden liste. En undersøgelse fra Prospera fra 2017 placerer nemlig begge banker i top 5 over investeringsbanker. Det vil sige, at både Nordea og Danske Bank er et fornuftigt sted at placere din formue – her får du nemlig den bedste rådgivning og støtte. Danske Bank er nr. 3 i Danmark, mens Nordea indtager en 5. plads.

 

Hvad gør Nordea og Danske Bank for din sikkerhed?

Sikkerhed er i høj kurs hos alle bankkunder i dag. Man handler online og bruger netbank og NemID dagligt, og derfor vil man også gerne være sikker på, at man ikke bliver svindlet eller hacket. Men hvad gør de to bankinstitutter egentligt for at højne din digitale sikkerhed?

Danske Bank gør rigtig meget for at sikre dig og din økonomi. Deres sikkerhedssystemer opdateres hele tiden, og de overvåger konstant deres platform for at undgå snyd og svindel. Der bliver reageret med det samme, hvis der er mistanke om hacking eller lignende. Når du benytter dig af deres netbank og mobilbank, skal du naturligvis bruge NemID til at logge ind, og på deres hjemmeside finder du mange gode råd til, hvordan du kan undgå at blive snydt via sms’er, eller når du er ude at rejse.

Nordea er også langt fremme, når det kommer til kundernes sikkerhed. På både deres hjemmeside og på deres Facebook gør de kunderne opmærksom på forskellige former for svindel. Online kan du spærre dit NemID, hvis du har mistanke om, at det er stjålet eller at andre har set det. Du kan også altid ringe til banken, hvis du har mistanke om, at du er blevet udsat for svindel.

 

Nordea eller Danske Bank – valget er dit!

Vi har sammenlignet de to bankinstitutter på mange forskellige parametre som renter, lån, boligkøb, erhvervsmuligheder, fordelsprogrammer, kundetilfredshed og sikkerhed. Begge har deres fordele og ulemper.

Nordea har på en forholdsvis kort levetid opnået at få rigtig mange kunder i Danmark. Selvom Danske Bank anses som den største i Danmark, har Nordea pt. flere kunder i det danske land. Måske der skal ændres lidt på titlerne i bankverdenen? Nordea er lidt højere på kundetilfredshed i en stor rundspørge, men Danske Bank er ikke langt efter. I forhold til kundeprogrammer er Nordea et ideelt valg for dig, der er ung og under 28 år.

Danske Bank har siden sin hvidvaskskandale haft stor kundeflugt, men de forsøger i disse dage at gøre alt for at sikre deres nuværende kunders tilfredshed. Måske betyder det, at du kan presse renten til det yderste? Eller du kan sikre dig en god erhvervsaftale? Danske Bank er et oplagt valg, hvis du driver virksomhed eller har en større formue til at stå i banken. Her er der nemlig mange fordele og rabatter at hente i pengeinstituttet.

Det hele afhænger faktisk af, hvad du vægter højest. Er det lave renter ved boligkøb? Billige renter? En solid erhvervsaftale? Godt omdømme? Digital sikkerhed? Sæt dig ned, og lav en liste over dine behov og ønsker. Du kan også bruge guiden her til at komme et skridt nærmere på, hvor vidt du skal vælge Danske Bank eller Nordea som dit nye bankinstitut.

FAQ BOKS

Har Nordea et fordelsprogram for unge?

Nordea har forskellige fordelsprogrammer. Der er f.eks. programmer for unge kunder 13-17 år og kunder mellem 18-28 år. Som ung kunde får man gratis konti, kort, mulighed for kassekredit, attraktive renter, fleksible tidspunkter for møder med rådgiver og meget andet.

Hvad koster et billån i Nordea?

Nordea tilbyder en attraktiv rente på billån på 5,0 %

Hvor gammel er Nordea bank?

Nordea er en af de yngre på markedet. Bankinstituttet blev nemlig grundlagt i 1997. Banken har hovedsæde i Finland, men har filialer i mange byer i Danmark.

Hvor længe har Danske Bank eksisteret?

Danske bank har eksisteret i mange år. Faktisk siden 1871, hvor den blev grundlagt i Danmark. Det må derfor siges at være en bank med mange års erfaring i at håndtere danskernes økonomi. I dag er det Danmarks største bank. 

Hvor mange kunder har Danske Bank i Danmark?

Danske Bank har 1,37 millioner privatkunder i Danmark.

Kan jeg blive erhvervskunde i Danske Bank?

Ja, det kan du. Danske Bank tilbyder mange erhvervsmuligheder. Her får du alt fra konti, kort, finansiering, investering, men også risikostyring, lån og pension. Lige så vel har de et væld af digitale services, der gør det lettere for dig at drive virksomhed og styre økonomien.