Trænger dit trægulv også til en afslibning?
Har du trægulve?
En gang var træ det mest almindelige og konventionelle materiale at bruge til gulve i huse og lejligheder i Danmark. Selvom træ stadig er udbredt at anvende til gulve, har det i dag en karakter af at være noget eksklusivt. Grunden til dette er, at der med tiden er kommet mange gode og billige alternativer, som har en række egenskaber som er mindst ligeså gode som dem man finder i det ægte, massive træ.
Alternativer som vinylgulve og linoleumsgulve er både billige og hårdføre. Derfor er der mange der vælger disse, og det er helt fair. Men det man får med ægte trægulve, som man ikke får med andre typer gulve er en utrolig mængde charme og karakter. Hvis du får hakker i et trægulv, kan man kalde det patina. Hvis du får hakker i et vinylgulv, vil man kalde det slitage. Lyder ikke ligeså flot, vel?
Trægulve kræver særlig vedligeholdelse
Selvom trægulve er flotte og nemme at have med at gøre det meste af tiden, kan man ikke komme uden om at de kræver noget vedligeholdelse. Foruden jævnlig rengøring og eventuel lakering, oliering eller anden overfladebehandling, bør de blive slebet engang imellem. En gulvslibning er ikke som sådan besværlig, men det kræver at du hyrer professionelle folk ind med særlige maskiner. Det er ikke noget du selv bør begynde på. Gulvkanonen ApS kan hjælpe dig med at få slebet gulvene, så de bliver flotte som nye igen.
Hvilken type finish vælger du?
Når du får gulvene slebet ned, skal der en form for finish eller overfladebehandling på, som gør gulvet modstandsdygtigt overfor skidt og smuds og generel slitage. Der er en række forskellige typer finish at vælge imellem, herunder eksempelvis maling, lak, oliering eller lud- og sæbebehandling. Hver type finish har unikke egenskaber, men det er bedst at vælge rigtigt fra start af, da det kan være svært at lave om igen.